Når mobilen ta'r magten

Mennesker er i dagens samfund blevet stærkt afhængige af deres mobiltelefoner, tablets osv. Disse enheder har ændret vores liv markant. Fra barnets fødsel til bedstemors begravelse - vi har den med os overalt. Samtidigt har programmerne fået flere rettigheder til at gennemgå datalageret på enhederne, hvilket giver dem adgang til billeder, videoer, beskeder, lokation mm. Så kan man stille spørgsmålet, hvordan kan disse programmer udnytte denne nærmest ubegrænsede adgang?

I Danmark har den gennemsnitlige smartphonebruger 32,9 applikationer installeret. Hver gang man installerer en app, så spørger den om tilladelse til en række rettigheder, hvor nogle af dem er unødvendige for den specifikke app. Google Maps, en af de mest brugte apps i verden, har adgang til både ens lokation og mikrofon, selvom de ikke skal bruge disse rettigheder i selve appen. Rettighederne giver dem dog muligheden for præcist at se hvor man er, samtidigt med at de kan lytte til, hvad man siger gennem mikrofonen.

Det er helt skræmmende, hvor nemt det er at udvikle et program, der kan trænge ind i ens private hverdag. En gruppe datalogistuderende fra Aarhus udviklede i 2017 en lommelygte-app, som havde adgang til brugerens mikrofon, kamera, beskeder, lokation, billeder og videoer på enheden. Disse rettigheder har mange af dine apps på din smartphone også adgang til. Gruppen af datalogistuderende forklarede dog, at der lå en magt i at have oplagret data om en person, da dataen kan sælges til virksomheder, der kan benytte det til deres marketing. Forestil dig, at du en dag surfer efter en skjorte på Zalando. Hvis du derefter går ind på Politiken for at læse en artikel, vil der være reklamer på siden. Disse reklamer vil med stor sandsynlighed vise skjorter fra Zalando, magen til dem du så for blot få minutter siden. Typisk ville disse reklamer fange dit blik ved deres størrelse og kontrastfyldte farve (Attention). Idet du tidligere kiggede på skjorter fra Zalando, så vil dit data fra cookies blive givet til reklamesiden, som vil vise indhold, som interesserer dig (Interest og Desire). Reklamen er sådan set et link til sælgerens hjemmeside, så hvis du klikker på en af skjorterne, vil du blive omdirigeret til Zalandos hjemmeside, hvor du kan købe skjorten (Action). Således gør reklamesider brug af AIDA-modellen.

Heldigvis er det muligt selv at styre, hvilke rettigheder man giver programmerne. På en iPhone kan du inde på din telefons indstillinger vælge anonymitet, hvor der er et overblik over alle funktioner og data, som det er muligt at give en app adgang til. Her kan man eksempelvis vælge at slå adgangen til sit kamera fra ved Facebook. Det vil så betyde, at du ikke kan uploade billeder, hvilket er en central funktion i programmet. Dog betyder det, at Facebook ikke kan tænde for ens kamera, hvis de lyster. Det er mere oplagt at fjerne nogle bestemte rettigheder fra en app, der ikke har behov for bestemte funktioner, for at få app'en til at give mening.

Så næste gang du sidder med din smartphone - om det enten er for at opdatere din status på Facebook eller for at tjekke hvornår din bus går vha. rejseplanen - så prøv at tænke over at der er en på “den anden side” af app’en der oplagrer og sælger dit private data.