Privatlivet er dødt. ikke døende eller såret, men dødt. Dog ikke på den måde som man skulle tro. Privatlivets død er forsaget af at information ikke længere kan holdes hemmeligt, men at folk sælger alle deres hemmeligheder, typisk uden de ved det. hvad menes der ved det?
Da internettet stadig var ungt og blev brugt af meget små grupper mennesker var det rimelig dyrt at have en internetforbindelse. fordi folkene som ejede serverne som man brugte skulle jo kunne have en profit. På et tidspunkt skete der dog et skift, internettets popularitet eksploderede og begyndte at blive brugt af større og større dele af verdens befolkning. dette gjorde at det blev meget billigere at have en internetforbindelse. men folkene bag serverne skulle jo stadig have penge til at vedligeholde alle serverne og holde dem kørende.
Det samme er sket indenfor apps på smartphones. Deres popularitet eksploderede da den første Iphone blev introduceret til markedet. Og ligesom websider på internettets websider, er apps til disse telefoner typisk gratis. Men hvor får disse gratis apps og websider deres penge fra. det er jo ikke gratis at have en server et eller andet sted til at arbejde for dem. her kommer Cookies og "permissions" ind i billedet. cookies er internettest måde at indsamle information på. Denne information bliver solgt sådan at websiderne kan forblive gratis.
Men for det giver man alle informationerne som siden spørger om. disse informationer er typisk aldrig bare små ting som hvad man har søgt efter, men hele historikken som bliver gemt konstant i din browser. den har til rådighed alt hvad du har fortaget dig på nettet, hvilke favoritsider, historik, downloads, selv oplysninger om hvad du har købt over nettet. alle disse informationer bliver downloader via cookies fra alle websider som man går ind på. Fordi på et tidspunkt valgte folk om de ville betale for websiderne de brugte eller have gratis adgang til alle websider. lige nu bliver informationerne som websiderne tager kun brugt til annoncer og andre slags reklamer.
Apps bruger en anden form for indsamling af information og lovende som siger hvilke midler at appende må bruge til at indsamle disse informationer er fra 1995, så ret outdated. At loven som siger hvordan apps må indsamle data er fra før apps eksisterede. måden som apps indsamler på er dog anderledes end den måde som websider gør det. apps spørger om lov til at bruge forskellige hardware i telefonen. folk tænker ikke over at hvad man giver appen lov til, og telefonen giver heller ikke feedback til hvor meget at du giver appen lov til. når man giver en app lov til at bruge kameraet, giver man den ikke kun lov til at bruge det til at tage billeder men til at tænde uden man ved det. hvis man giver en app lov til at bruge opbevaringen på mobilen. downloader den ikke kun ting som appen skal bruge men alt. modsat cookies som ved lov skal informere brugeren om at den tager informationer skal apps ikke. de spørger om lov til at tage data fra mobilen. og når man giver den lov tager den alt fra det hardware som man gav den lov til at bruge.
Der er love om hvad websiderne og store firmaer kan bruge informationerne til. Men jeg er skeptisk mod hvor hårdt disse love er sat fast.
Grunden til jeg er skeptisk er at en hvis vatnisse lykkedes at blive præsident til et land hvor de fleste af de største firmaer har hovedkvarter og det er allerede set at lobbyister har nemt fået kørt love gennem staten som store firmaer står til at få profit for. Hvem siger at folk som står til stor profit ikke kan få ændret lovende om hvad disse informationer kan bruges til.
Problemet ved at alle disse informationer bliver indsamlet er også at de ikke ligger sikkert nogen steder. Folk som har ting på deres mobil som de ved lov ikke må udgive bliver downloaded af firmaer uden at man kan sige at de lige præcis ikke må downloade disse data. problemet er også at det ikke vides hvor lang tid at disse data bliver holdt i servere. Og som set er ingen servere sikre. der er leaks af private og nogle gange hemmelige informationer af store firmaer mindst et par gange om året. og når de først kommer ud på det åbne net bliver de aldrig slettet. Privatlivet er dødt, individet har ikke længere kontrol over hvilke informationer som man giver væk.
Hyggeligt nok med en politisk drejning. Der mangler lidt en konklusion og en gennemlæsning, men det har måske noget at gøre med tidspresset? Fed indledning. :)
SvarSletja jeg nåede ikke at skrive færdigt så det er faktisk ikke korrekturlæst overhovedet :/
SletVirkeligt fedt hvordan der startes med en historisk vinkel, når et af hovedargumenterne, som jeg læser det, er at persondataloven blev lavet i 1995
SvarSletGod blog, MEGET (alt for meget) informerende og starten hænger fint sammen med slutningen. Indeholdet kan dog godt blive lidt (meget) kludret, da der ikke er taget hensyn til store bogstaver og fejl i komma og punktum mange steder. Jeg ved godt vi ikke fik meget tid i timen til at skrive det, men noget lidt nært og personligt ville have virket godt. Du kunne have snakket omkring din egen mobil, og hvilke apps der lå derpå? Er problemet også bare at firmaerne har adgang? Hvad kan de bruge dataene til, kom med nogle skræk-scenarier.
SvarSletFed parralel til USA, dejlig jeg-sprog som virkelig giver en føelse med hvad du synes og mener.
SvarSletÆrgeligt at jeget først træder i karakter så sent i teksten, for der sker der virkelig noget. Jeg er fan af din intro og det historiske perspektiv, men savner noget billeddannende og flere eksempler. Det bliver hurtigt meget videnstungt og ikke så reflekterende som det kunne. Når du en anden gang skal lave sproglige rettelser og markere alle begyndelsesord med stort kan du ved samme lejlighed kigge nærmere på dine sætningsindledere / konjunktioner - de er tit nøglen til en god, sammenhængende tekst med flow. Mange fine overvejelser, der formidles i en presset tidsramme
SvarSletGod pointe med "hvor får gratis apps penge fra?"
SvarSletI skriver: "lige nu bliver informationerne som websiderne tager kun brugt til annoncer og andre slags reklamer." - det tror jeg ikke I har ret i.