Når Facebook tjener penge på dine nøgenbilleder

Når Facebook tjener penge på dine nøgenbilleder

af Sara Moesgaard og Natascha Schalburg (3.x)

Prøv at gå op til én på gaden, og fortæl dem, at du ved, hvad de skrev til deres kæreste i går. At du havde alle deres billeder, fra harmløse familiebilleder til intime nøgenbilleder. Se deres ansigt stivne. Hør dem kaste om sig med trusler. Når de til sidst siger, at de vil melde dig til politiet, kan du nu selvtilfreds svare, at det er ligegyldigt. De har selv givet dig lov til at gøre hente informationerne. På samme vis fungerer de fleste apps på vores telefon, hvor mange danskere giver appsene fri adgang til praksis talt alle online fundne informationer, og ofte også funktioner på din telefon eller computer; vidste du, eksempelvis, at facebook til ethvert tidspunkt kan tænde dit kamera eller din mikrofon?
Selvom du er klar over dette og har taget dine forholdsregler, så betyder det ikke, at dine oplysninger er sikre. Hvis du sender en SMS til din mor, og hun eksempelvis har facebook downloadet på sin telefon, kan facebook alligevel downloade dine SMS eller sendte billeder fra din mors mobil. De har altså tilladelse til at se data placeret på din eller din mors hardware, overføre dataene til deres egne eksterne servere, og videresælge disse oplysninger til en tredjepart. Du kan med al sandsynlighed aldrig få disse data tilbage eller lære hvorhenne i verden, de er.
Du ved desværre heller ikke, hvad disse tredjeparter bruger disse data til: det er åbenbart, at de bruger dem til reklamer på eksempelvis facebook eller andre gratissider, men du ved ikke, hvorvidt disse oplysninger bruges til andet. Måske bruges de udelukkende til målrettede reklamer nu, men i fremtiden er det meget sandsynligt, at de ender i hænderne på fremtidige arbejdsgivere, forsikringsselskaber, uddannelsesinstitutioner, i retssalen, lignende eller værre.
På samme vis koster alle hjemmesider noget at holde. Hvis selve hjemmesiden ikke prøver at sælge dig noget, så bør  du allerede nu være på vagt. Hvis en hjemmeside er gratis, ser vi oftere end ikke, at deres indtjening bygger på datamining. Har du ikke hørt om datamining før, bør du vide, at det er, når it-services trækker informationer ud om dig, dine forbrugsmønstre, interesser eller mere personlige oplysninger fra din telefon eller computer. Dette minder om, hvad du giver dine apps lov til, idet du downloader dem. Disse informationer bliver solgt til god profit og er det, der gør Google og Facebook til 'billion dollar industries'. Datamining bruges dog specifikt, når dine informationer bruges til at skabe salgsstrategier i forhold til dig og din målgruppe, men dine data kan som bekendt bruges til meget mere.
På nuværende tidspunkt er du nok lidt nervøs. Denne er en rationel reaktion, idet fremmede mennesker nu har mulighed for at trænge ind i dit backstage; der hvor kun dine tætteste venner for lov at se dig. Der virker ikke til at være anden udvej, udover at brænde din telefon, computer, tablet og leve i komplet isolation fra omverdenen. Dette er dog langt fra drømmescenariet. Men hvad skal du så gøre? Kan du gøre noget overhovedet?
Den lovgivning vi bruger i forhold til datasikkerhed er fra 1995 og indeholder derfor ikke de nuancer, som findes ved nutidens online miljø. Man kunne håbe, at man i fremtiden - og snart - revurderer denne lovgivning, så den passer bedre til nutidens IT-landskab. Indtil da må vi leve med situationen og blot være lidt mere opmærksomme på, hvad vi siger og gemmer, online eller på telefonen.