Prisen på gratis data

Hvornår åbnede du sidst Facebook? Men hvornår tjekkede du så, hvilke rettigheder Facebook har på din mobil? Teknologi bliver mere og mere integreret i vores hverdag, hvis vi ikke har mobilen med os, føles det næsten ligesom at mangle en arm. Man læser altid en vigtig kontrakt før man skriver under. På samme måde, er det vigtigt at vide, hvad du siger ja til, når mobilen beder om adgang til fx dine billeder. I dokumentaren ‘Når mobilen ta’r magten’ sendt på TV2 bliver det tydeligt, at færreste overhovedet overvejer, hvilken information, de overgiver, og hvad Facebook og andre apps kan bruge den information til. Spørgsmålet er bare, hvad denne uvidenhed kan føre til, og om den overhovedet er et problem?

Tager man igen udgangspunkt i appen Facebook, som mere end en million danskere bruger dagligt, er denne højteknologiske tjeneste gratis. En luksus som mange tager for givet, men alt har sin pris. I stedet for en bankoverførsel betaler vi med data, data der indeholder private informationer, som de færreste er klar over, at de deler med verden. Og ikke nok nok med at Facebook har adgang dine billeder, dit kamera og din mikrofon, så har de loven på deres side i den grad, at de uden yderligere konsensus kan videresælge dine private informationer til en tredjepart. I den forstand er data, som nævnt i dokumentaren, blevet det nye guld.

Når vi går ind på en hjemmeside bliver der lagt cookies på din computer, som gemmer oplysninger om, hvad du har lavet på hjemmesiden. I dag videresælges data med henblik på målrettede reklamer, en fordel for mange nyder godt af, for hvilket ungt menneske har lyst til at se en reklame for voksenbleer, og hvilken ældre herre er interesseret i Benefits nyeste hoola bronzer. Fænomenet kaldes data mining. Firmaer analyserer, hvordan vi begår os på nettet for at kunne målrette deres reklamer mod specifikke personer. Målrettede reklamer et nemt kompromis for gratis tjenester. Problemet opstår, når fremtidens usikkerheder banker på døren. For dine apps har ikke blot rettigheder til at sælge data videre til reklamebranchen, men også til forsikringsselskaber, fremtidige arbejdsgivere osv. Denne pointe berøres kun let i dokumentaren, da uvisheden om den fremtidige udvikling er for stor. Men det kan blive et problem, hvis du skal betale mere for din forsikring, fordi du køber for meget Coca Cola. Eller hvis du ikke kan få et job, fordi du kaldte din tidligere chef for en nar i en privat samtale med din mor.

Når folk opdager, at Facebook, Instagram og for så vidt også en lommelygte-app har mulighed for at bevæge helt tæt på komme backstage i deres liv, føler man sig hurtigt ubehageligt til mode. Som lommelygten i den mørke nat, skinnes spotlight på dit privatliv. Og det er ikke usædvanligt, at føle ubehag, når dit face invaderes. For appen har som sagt ikke kun adgang til den information du poster, eller det du tror du giver adgang til, når du giver lov til at den bruger dine billeder. Mange apps er nemlig programmeret således, at de kan optage film og video uafbrudt, uanset om du er inde på appen, eller mobilen ligger låst i din baglomme. Hvordan ville du have det, hvis en af dine private samtaler med din bedste veninde bliver delt med din chef? Spørgsmålet er helt reelt og ét, som alle unge mennesker burde stille sig selv.

Apps som Facebook, Instagram mm. er næsten umulige undgå, men krænkelsen af privatlivet knap så svær at komme udenom. Med nogle få konfigurationer i indstillinger har Apple gjort det muligt at bestemme hvilke apps, der har adgang til dit kamera, din mikrofon og dine billeder. På iOS, det styresystem, der findes på iPhone, har du mulighed for i fanen ‘anonymitet’ at vælge hvad apps har adgang til. Hvis man bruger iOS 7 eller ældre kan man gøre dette under hver apps egen fane. På andre styresystemer findes der lignende indstillinger, hvor man kan begrænse apps adgang på sin mobil.

Selvfølgelig er der en begrænsning på, hvor mange restriktioner du kan lægge før funktionaliteten af dine ynglingsapps forsvinder. Hvordan ville du bruge Snapchat uden, at give appen adgang til dit kamera. Vi bliver i den forstand ‘tvunget’ til at sige ja til mere og mere.

Spørg dig selv: hvordan ville et samfund med fuld overvågning over hele befolkningen se ud? Der ville være adgang til din lokalitet konstant, men samtidig også konstant adgang til kriminelles lokalitet. Måske ville det danne rammerne for en bedre verden, hvor der hele tiden er adgang til alles oplysninger. Tanken om, at andre har adgang til vores data er bare uvant og meget intim. For det er nemlig det en mobil er, det er noget af det mest intime der findes. Det er næsten muligt at læse folks tanker, foruden deres dybeste hemmeligheder ved blot nogle få klik rundt på mobilen. Grænsen er hårfin, og hvis den krydses kunne vi let opfylde George Orwells Big Brother-teori og stå midt i en dystopi.

Selvom, at du ikke kan “leve” uden Facebook, Instagram og en lommelygte behøver du dog ikke nødvendigvis at gå på kompromis med dit privatliv. Alligevel er det vigtigt at være opmærksom på den magt applikationerne har, og hvilken adfærd du har i nærheden af din mobil og computer. “Big brother is watching you” og så længe vi står på vippen til en dystopisk virkelighed med masseovervågning og fri adgang til de tankestrømme du sender til din veninde og dit kamera, når du er i bad, må vi sikre os, at datatilgængeligheden ikke kan bruges som et våben mod, men i stedet som middel til at danne rammerne for en utopisk fremtid.

Af Hannah og Tessa