Hvor langt rækker lommelygtens lys?

Hvor mange apps er der på din smartphone? Danske mobilejere kan let have op mod 100 hentet ned på telefonen. Hvad de fleste ikke ved, er, at det for mange af disse applikationers vedkommende svarer til at invitere en fremmed udstyret med pandelampe ned i ens mørkeste kælder, hvor man måske opbevarer gamle fotoalbummer, legetøj fra barndommen eller lignende. Omfanget af de oplysninger, du som bruger af diverse apps giver udviklerne adgang til, bliver belyst i TV2’s dokumentar fra 2015 ”Når mobilen ta’r magten”. Gennem en simpel lommelygteapplikation, ironisk nok, der modtager den samme mængde data fra brugerne som Facebook, kan TV2 så let som ingenting blandt andet se alle billeder og tekstbeskeder tilhørende ejeren af mobilen. At blive konfronteret med dette skræmmer de fleste medvirkende. Nogle føler sig en smule krænkede. Det er de i teknisk forstand dog ikke. Facebook og lignende selskaber har loven på deres side. Tanken bag indsamlingen af brugeroplysninger er faktisk enkel noget-for-noget-logik. Når du opretter en profil på en ”gratis” side og vil udnytte dens funktioner, er du nødt til at tilbyde siden noget. Siderne er gratis, så der kræves en anden slags betaling, nemlig dine personlige oplysninger. De ved jo godt, at de ikke kan tjene penge på brugerne direkte. En pære må derfor have lyst op hos it-virksomhederne, da det røg ind på lystavlen hos dem at se brugerne som varer frem for kunder. I dokumentaren proklameres det, at data er det nye guld. Men hvem er det for en Midastype, der så gerne vil have fat i alt dette data? Foreløbigt sælger Facebook, Google og så videre ”kun” oplysninger om deres brugere til reklamebranchen. Der bliver informationerne om dig, mig og alle andre, der bare er nogenlunde med på beatet, brugt til at målrette reklamer. Denne metode kaldes data mining og viser sig at være ret så effektiv. Det er ikke underligt, at reklamefirmaer tyr til disse midler. De er nødt til at tilpasse sig den måde, kommunikation foregår på i moderne tid. Vil man drive en succesfuld virksomhed, er det ikke den lyseste ide at operere efter en klassisk Laswellsk opfattelse af kommunikative situationer. Derfor fokuseres der meget på kodningen af reklamer, så de passer så perfekt som muligt til den målgruppe, de skal ramme. Men nok kan brugerdata være nødvendige for reklamevirksomheders overlevelse, spørgsmålet er, om du er tryg ved, at alle disse uidentificerede mørkemænd ved, hvad du sidst skrev med din mor om? Grundlaget for selviscenesættelsen skrider, når den tænkte privatsfære viser sig ikke at være så privat. Du bliver sat under et ufrivilligt spotlight. Når de medvirkende i dokumentaren ikke ved, hvornår og hvordan, de har givet appen adgang til deres oplysninger, føler de sig måske ført bag lyset. Men tilladelserne er ikke lagt hen i mørke, for som før nævnt har hjemmesiderne og appsene ikke loven imod sig. Det hele ligger i brugsbetingelserne. Du skal dog lede med lys og lygte efter en, der læser dem igennem. Måske du skulle gøre det næste gang?

-       Sigrid